ladestander

Nyhedsbrev, September 2023

Nyhedsbrev, September 2023 150 150 Patrick Langholm

Læs nyhedsbrevet for September her:


Link til PDF


Nyhedsbrev, Marts 2023

Nyhedsbrev, Marts 2023 150 150 Bestyrelsen

Læs nyhedsbrevet her:

Link til PDF

Sådan bruger du ladestanderen

Sådan bruger du ladestanderen 150 150 Bestyrelsen

1. Skriv en e-mail til elbil@nordremunkegaard.dk hvor du oplyser følgende:
– Fulde navn
– Adresse
– Lejlighedsnummer

2. Læs velkomstbrevet fra Carpow, som du finder her. Følg anvisningerne i velkomstbrevet.
Når du er færdig, har du installeret Monta app’en og oprettet en bruger i app’en.

3. Administratoren af Monta app’en godkender din oprettelse.
Når det er sket, er du klar til at oplade din bil.

4. Du kan starte opladning og betale direkte gennem Monta app’en. For at gøre det, skal du finde den ladestander du ønsker at bruge under vores Team, ”E/F Nordre Munkegård” – og følg instruktionerne i app’en.

5. Du kan også bruge en nøglebrik for at starte opladning. Du kan bestille en nøglebrik gennem Monta app’en, så bliver nøglebrikken sendt til dig.

Bestilling af nøglebrik er gemt lidt på app’en, men du finder det således: gå ind under fanen ’Mig’, vælg ’Kom i gang’, vælg ’Find en ladestander’, og vælg ’Par en ladebrik’. Her kan du bestille en ladebrik.

Du kan også vælge at bruge en nøglebrik du har i forvejen, den skal bare være med RFID-chip (for eksempel nøglebrikken til vaskekælderen).

6. Når du har en brugbar ladebrik skal den parres med din bruger vha. smartphone og din Monta app. Det gør du ved at åbne appen og finde frem til samme sted som beskrevet i forrige punkt – der hvor man kan bestille en nøglebrik. Vælg ’Læs NFC-ladebrik’ og følg guiden i app’en.
Derefter kan du oplade ved alle vores ladestandere uden at tage telefonen frem.

Information om ladestandere

Information om ladestandere 150 150 Bestyrelsen

Hvorfor ladestandere i Nordre Munkegaard?
På generalforsamlingen den 23. maj 2022 blev det vedtaget at etablere 5 ladestandere med to udtag i hver. Det giver mulighed for, at 10 biler kan lade samtidigt. Ladestanderne forventes at være klar inden årsskiftet.

Formålet er at sikre beboerne let adgang til opladning til en rimelig pris, og at ejerforeningen har fuld kontrol med både drift og pris.

Hvad med alle os der ikke har bil, eller som kører på benzin eller diesel?
Vi har alle – også dem der ikke har bil eller elbil – glæde ved og interesse i, at Nordre Munkegaard bliver et endnu mere attraktivt sted at bo.

Hvor kan jeg finde ladestanderne?
De fem ladestandere er placeret i bebyggelsen, så de er let at komme til for alle elbilejere. Placeringen kan ses på kortet.


Hvordan lader jeg min bil?
Før du kan bruge ladestanderne skal du oprettes som bruger, og du kan læse hvordan du opretter dig her. Når du er oprettet som bruger er du klar til at oplade din bil.

Du sætter dit ladekabel i stikket på ladestanderen og aktiverer den med en nøglebrik . Du kan bestille en nøglebrik via Monta app’en, og få den leveret med posten. Du kan også vælge at bruge en nøglebrik du allerede har – det kunne for eksempel være din nøglebrik til vaskeriet. Du skal blot følge instruktionerne i app’en for at parre din nøglebrik med din bruger.

Når du har din nøglebrik klar, kan du betale uden at bruge Monta app’en. Hvis du ikke har en nøglebrik, så kan du også betale ved at bruge app’en. Der skal du bare følge instruktionerne i app’en.

Hvad koster det?
Prisen for opladning består af to dele: Den ene er selve strøm prisen, som er en variabel pris. Det er den samme som du betaler for strømmen i din stikkontakt derhjemme. Den anden del er en fast pris på 1 kr. pr. kWh, og det går til tilbagebetaling af ladestandere og drift. De to dele giver tilsammen prisen for opladningen, og den vil stort set altid være billigere end den udgift, der betales på andre ladestationer.

Det er ejerforeningens bestyrelse som fastsætter den faste del af prisen.

Du skal ikke betale for at tilslutte dig til ordningen. Du skal heller ikke betale for et løbende abonnement. Du betaler kun for dit forbrug.

Hvordan betaler jeg?
Når du er tilsluttet ordningen og har oprettet en bruger på Monta app, så betaler du gennem appen. Du sætter penge ind på din konto, og så trækkes pengene hver gang du har ladet din bil. Overførsel fungerer efter samme princip som Rejsekortet, og du kan også lave en automatisk kreditkortoverførsel når saldoen går i nul.

Hvem får pengene, jeg betaler for strømmen?
Beløbet, du betaler, dækker alle udgifter i forbindelse med, at du lader din bil. Det vil sige, strøm, drift og forsikring af ladestanderne. Overskuddet går direkte til ejerforeningen, i første omgang til dækning af det beløb, ejerforeningen har investeret i etableringen.

Hvem kan bruge ladestanderne?
Alle beboere i Nordre Munkegård, som er tilmeldt ordningen, kan bruge ladestanderne. Det er således ikke muligt for elbil-ejere udefra at bruge ladestanderne.

Hvor må jeg parkere?
Alle P-pladser i bebyggelsen kan bruges af alle beboere i Nordre Munkegaard ganske som sædvanlig. Hvis du ikke skal lade, henstiller vi til, at du bruger de P-pladser, hvor man ikke kan lade. Hvis der kun er ledige pladser ved ladestanderne, må du gerne parkere der, uanset hvilken form for brændstof din bil bruger. 

Hvordan tilmelder jeg mig ordningen?
Følg instruktionerne som beskrevet på denne side.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er utilfreds med noget?
Er du utilfreds, eller har du gode ideer og forslag, er du velkommen til at skrive til elbil@nordremunkegaard.dk. Du vil altid få et svar, men det kan være, at det ikke kommer lige med det samme. Husk at opgive navn, adresse og telefonnummer.

Venlig hilsen Bestyrelsen


Arbejdsgruppe vedr. ladestandere til el-biler

Arbejdsgruppe vedr. ladestandere til el-biler 150 150 Martin

På generalforsamlingen blev bestyrelsens forslag om, at der skal laves forarbejde vedr. etablering af ladestandere til el-biler vedtaget. Det blev besluttet, at dele af et beboerforslag blev indarbejdet i bestyrelsens forslag til opgavebeskrivelse, således at ambitionsniveauet blev hævet og, at rapporten skal ligge til grund for et forslag til beslutning allerede på næste ordinære generalforsamling.

Der blev desuden valgt medlemmer til et udvalg der skal udarbejde rapporten.

Udvalgets arbejdsbeskrivelse er dermed:

Udvalget skal udarbejde en rapport der som minimum indeholder nedenstående pinde.

Rapporten skal foreligge så der senest på næste ordinære generalforsamling kan stilles forslag til beslutning om etablering af ladestandere.

Følgende emner skal som minimum afklares:

  • Fastlæggelse af behov for/ønsker om ladestandere (baseret på beboer-rundspørge)
  • Samarbejde og økonomi i samme for et antal eksterne firmaers levering og drift af ladestandere. Det forventes at etablering og drift er udgiftsneutral for EF
  • (Kommunal) accept/krav til parkering (reservering til el/ikke-el biler, offentlig adgang til ladestandere i bebyggelsen m.m.,tidsbegrænsning o. lign.)
  • Evt. juridiske forhindringer (simpelt/kvalificeret flertal, omlægning /nye pladser)
  • Teknisk/økonomisk sammenligning af leverandørydelser
  • Vurdering af mulighederne for evt. offentlig støtte til arbejdet (FDM forslag)
  • Forslag til placering af ladestandere i bebyggelsen

Udvalget består af:

Hans Schlüter 103, st. th. (Bestyrelsen) hans.schlutter@gmail.com

Thomas Poulsen 65 3. tv. tpoulsen188@gmail.com

Jeppe Agerbo 85 3. th. (Bestyrelsen) bestyrelsen@nordremunkegaard.dk

John Andersen 73, st. ja@jaforum.dk

Emil Mørk Sørensen 107 st. tv. amaliekorsholm@gmail.com

Jørgen Hartmann 66 3. tv. hartmann@pbhome.dk